Minder!

Minder!
Forleden spurgte jeg på Facebook, hvad den første hest, du red, hed.
Jeg fik så mange svar, og det var sjovt at se de gamle navne, der gik igen på mange heste. Det åbnede vel en anden del af din hjerne?
Når man skal huske, skal man grave lidt og når et minde dukker op, er der mange flere, der kommer med. Du begynder at tænke tilbage på alle de sjove timer du har haft med dine heste og også ubehagelige minder, som vi helst vil glemme.
De ting, du har gjort og oplevet, gør dig bevidst om, hvor meget du faktisk har gjort i dit liv, og hvor meget du har lært. Det er ikke så dumt at grave lidt i hukommelsen og opleve de sjove ting igen, som minder os om, hvorfor vi elsker heste.
Når du bliver voksen, følger der en masse “skal” med! Man skal tage ansvar, og man skal sørge for, at alt er rigtigt, og når ” skal “tager over, ender fornøjelsen også. Vi begynder at bebrejde os selv for ikke at have gjort dit og dat og vi begynder at værdsætte tiden i: Det er nødvendigt og det er ikke nødvendigt, for at kunne følge med i hverdagen. I sidste ende er der kun plads til skal, og vi forstår ikke, hvad der sker med os.
Når man er barn, er tid bare noget, man har, og der er masser af den. Man længes allermest efter at blive voksen og kunne bestemme uden at være klar over, at der med retten til at bestemme også følger en masse skal.
Jeg føler, at når man har lidt fri, bliver jeg utålmodig og tænker på, hvad jeg har glemt at lave. På det sidste har jeg brugt meget tid på minder, og tænkt på hvad jeg har lært på denne lange tid og forsøgt at finde ud af hvad jeg skal bruge denne indsigt til på en god måde.
Har du gamle billeder eller film, kan det være med til at genopfriske dine minder og det er ikke helt forkert at bruge lidt tid på det.