Hvorfor er det så dyrt at avle SWB-heste i Sverige?
I sidste uge skrev jeg om, hvordan mange savner de klassiske SWB-heste – heste, som alle kan bruge, uanset ambitionsniveau. Jeg fik mange tilbagemeldinger, som bekræftede, at mange er enige, men også at den gamle type SWB var lige så dyr at avle som de moderne sportsheste.
I dag vil jeg stille et nyt spørgsmål: Hvad er det, der gør, at det er så dyrt at avle svenske varmblodsheste, og er der noget, vi kan gøre ved det?
Der bliver avlet mange heste i Sverige, så hvorfor koster det mere at avle en SWB sammenlignet med for eksempel en nordsvensk hest? Lad os begynde med det grundlæggende: foderet.
Spiser en SWB virkelig så meget mere end en nordsvensk hest? Kræver den flere mineraler, mere kraftfoder eller andre tilskud, som hæver omkostningerne? Koster hovpleje mere for en SWB end for en nordsvensk? Det tror jeg ikke.
Behøver en SWB større stald, dyrere bokse eller specielt designede folde? Er dyrlægeomkostningerne højere for en SWB, eller er risikoen for skader større? Skal den vaccineres oftere eller have særlig pleje, som gør det dyrere? Og hvad med forsikring – er det dyrere at forsikre en SWB end andre hesteracer, og i så fald hvorfor?
Nu nærmer vi os en faktor, som virkelig kan bidrage til de høje omkostninger: avlsmaterialet. Er det dyrere at købe en SWB-hoppe til avl end til andre racer? Hvad er forskellen i prisen for bedækning mellem SWB og nordsvensk?
En væsentlig faktor, som kan drive omkostningerne for SWB-avlen op, er, at mange i dag bruger inseminering til varmblodsheste. Som én påpegede, kan man ikke længere bare tage hoppen over til naboens hingst. I dag betaler man for inseminører, dyrlæger og gentagne kørsler med hoppen frem og tilbage.
Men hvorfor er en SWB-hingst så dyr? Nordsvenske hingste går jo også igennem strenge bedømmelser for at blive godkendt til avl; de bliver nøje vurderet og skal vise gode kvaliteter for at blive godkendt. Er det bare snobberi, eller er der virkelig en forskel – eller handler det om, at det er forskellige typer mennesker, der ejer og avler disse heste?
Disse spørgsmål har jeg tænkt over, siden jeg købte min første varmblodshest. Og man behøver ikke engang sammenligne dem med nordsvensker – man kan også se på priserne for fuldblodsheste. Hertil kommer de høje omkostninger for tilridning, som en anden nævnte. Selvfølgelig kan man sælge hesten, før den skal tilrides, eller måske selv ride den til, men der er ingen tvivl om, at grunduddannelsen koster.
Jeg forstår, at heste, der konkurrerer på højt niveau, koster mere, men her taler vi kun om omkostningerne ved selve avlen. En SWB er i bund og grund en krydsning, som er blevet selektivt avlet gennem årene til at danne en “race”. Berettiger det virkelig prissætningen?
Som jeg nævnte sidste gang, har jeg selv avlet heste i næsten 40 år, primært varmblod. Jeg havde SWB, polsk varmblod, ungarsk varmblod og dansk varmblod i min avl, og de var ikke anderledes i type end SWB. Jeg havde aldrig problemer med at sælge dem og fik en rimelig pris for afkommene, så det kunne løbe rundt økonomisk.
Min måde at holde omkostningerne nede på var at holde dem på løsdrift, lade dem være meget på græs, lave vores eget hø og købe havre og byg direkte fra en lokal bonde. Derudover havde vi vores egen hingst, og andre avlere kom med hopper til bedækning. Vi fik endda EU-støtte til græsningen.
Jeg ved, at priserne er steget, men det er hestepriserne også, så hvorfor får så få avlere det til at løbe rundt i dag?
Dette er blot mine overvejelser – jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Ingen tvinges til at avle heste; hvis man føler, at det er et tab og ikke pengene værd, kan man jo bare lade være.
Det bliver spændende at se, om jeg får nogen svar, for det er stadig et mysterium for mig!
På billedet: Mackay 1979-2007 E: Pegasus-Elektron SWB som jag avlede på i manga år.
