Hestens GPS.
Hesten finder altid hjem! Ja, det er sandt med modifikationer 🙂 Jeg har personligt konstateret, at når man er ude i skoven langt hjemmefra, skal man bare give hesten løse tøjler, så finder den hjem. Der er blevet lavet utallige forsøg og forskning på dette gennem årene, så der må være noget sandt i det. Dog undrer jeg mig over, hvordan denne GPS fungerer? For det er sikkert, at hvis en hest er løbet gennem et hegn, og man prøver at få den tilbage samme vej, så finder den den aldrig! Jeg har flere gange oplevet, at mine heste (især de unge) er stukket af fra folden og har taget en løbetur. Man kan jo til en vis grad forstå det, da der altid er grønnere græs på den anden side. Det tager dog aldrig lang tid, før de gerne vil tilbage igen, for det er faktisk ret farligt på den anden side, og nogle gange er der et par heste, der har nægtet at forlade foldens tryghed og derfor har valgt at blive. Hvis man har virkelig “held,” løber de tilbage ind i folden, men gennem et andet sted end det, hvor de er kommet ud, og så løber de lige igennem hegnet en gang til. Jeg har aldrig oplevet, at de er gået tilbage til det sted, hvor der var hul, og er gået tilbage ind der. Det er aldrig lykkedes for mig, selvom jeg har lokket med både det ene og det andet for at få dem til at vende tilbage samme vej; de er totalt uforstående. Heste har også en fantastisk sans for nysåede områder og smukke blomsterbede! Der er ikke noget bedre end at udforske sådanne delikate steder, og ejeren får dejlige hovaftryk at mindes den bedste hest, som bare tænkte, at den hjalp til 🙂 Endnu sjovere, når det er naboens blomsterbede. Det mærkelige ved denne GPS er, at den fungerer meget godt den ene vej. Hvis der er et hul i hegnet, eller en elg er gået igennem og har ryddet vejen, så finder hestene altid den. Jeg glemmer aldrig en gang for mange år siden; vi havde brugt hele dagen på at reparere hegn, alt var i tip-top stand, og vi slap vores hopper ud på en vidunderlig mark. Der var hjortenet omkring det meste af det, så vi var fuldstændigt sikre på, at de ville blive derinde. Dog havde vi glemt en lille port langt inde i skoven, hvor hestene normalt aldrig kom, men det tog ikke lang tid, før de opdagede vores fejl. Vi havde bryllupsdag dagen efter og havde planlagt at tage ud i skoven med madkurv og have en hyggelig dag. Klokken seks om morgenen ringede naboen og sagde, at hestene gik forbi deres grund. Så var det bare ud at lede. Hyggedagen var pludselig forsvundet. Jeg er sikker på, at I også har lignende erfaringer; man kunne nok skrive en hel bog 🙂 Jeg har aldrig fundet glæden i at sætte hegn op eller reparere dem, og vi har altid haft kæmpestore folde, så det var næsten et fuldtidsjob, og hvis man spørger hestene, ville de nok sige, at det var unødvendigt med hegn 🙂
