At have en livlig fantasi og at gøre tingene selv.
Jeg har fundet endnu et billede fra stenalderen, da jeg havde min første hest.
Se lige outfittet!! Det er over 50 år siden 🙂
Sadelunderlaget er en slidt gammel afghaner pels, der var moderne på den tid, pandebåndet hjemmelavet, og biddet alt for tykt 🙂
Vi vidste ikke bedre, men det var sjovt at finde på ting og finde ting, der kunne bruges til at få hesten til at se fin ud.
Hesten selv var også urørt, da jeg fik ham. 3 år gammel og på vej til slagteren, men han blev reddet af en dyreelskende mand, og så fik jeg ham.
Jeg kaldte ham Ali Baba, og jeg lærte ham en masse tricks, som at stejle og bukke på kommando. Jeg trænede ham også for vogn, og vi havde en masse sjov sammen.
At have en hest var luksus, og at eje den var helt fantastisk. Jeg tænker på, hvor meget der bliver gjort for os i dag. Flotte sadelunderlag, trenser og udstyr i overflod, og de fleste børn, der får en pony, får også en, der er klar. Tilredet, sprunget, skolet, og trænere, der kan hjælpe.
Jeg måtte selv finde ud af alt, men det gik faktisk ret godt. Jeg lærte min hest at kende fra bunden, og vi løste alle problemer sammen. Forestil dig, hvis dagens unge syede deres eget sadelunderlag og trænede deres egen pony. Måske var der ikke så meget tid til Facebook dengang?
