Er hesthandlere og opdrættere forfærdelige mennesker?

Er hesthandlere og opdrættere forfærdelige mennesker?

Jeg læste lige et indlæg om en dame, der tilsyneladende var blevet kaldt hesthandler i en negativ tone. Hun forsikrede, at hun tog godt hånd om hestene, de fik alt, hvad de skulle have, og hun fældede en lille tåre, når hestene blev solgt.

Jeg kan genkende mig selv!

Jeg har handlet med heste i over 20 år, og jeg har avlet i næsten 40 år. Faktisk er det blevet sværere med årene, når jeg skulle skille mig af med en hest, så jeg er stoppet med det.

Hvem er det så, der ser ned på handlere/formidlere? Er det jalousi, fordi man tjener penge på hestene (jeg bør tilføje, at man i dag ikke bliver rig af hestehandel)? Er det, fordi de ikke har råd til at købe den hest, de gerne vil have, eller hvad er det?

Jeg kan sige, at hvis alle stoppede med at avle og handle heste, så ville folk slet ikke kunne købe nogen hest.

Da jeg var aktiv, så jeg mig selv som en, der hjalp folk med at finde den rette hest, jeg hjalp rideskoler med at finde heste, og jeg hjalp folk, der gerne ville have råd om, hvilken hest de skulle købe. Jeg følte mig glad for, at jeg kunne gøre nogen lykkelig, og jeg håbede altid, at hesten ville få et godt hjem. Jeg får stadig påmindelser om de heste, der har været i mine hænder, hvordan de har det, og mange er kommet tilbage for at købe en ny hest, når de har haft brug for det.

Hvorfor bliver man handler?

Man elsker heste, og det er en måde at undgå at gå til et job, man hader. Man oplever en masse og uddanner sig hele livet.

Det er ikke et let erhverv, og man skal arbejde meget hårdt for føden.

For mit eget vedkommende ville jeg helst beholde dem alle, men det var ikke muligt. Jeg havde nogle “egne” heste, men det var avlshestene.

Fortidens hesthandlere findes ikke længere, dem med en stor pengepung, der solgte dårlige heste til uvidende mennesker. I dag er der så mange krav til sælgere, dyrlægekontroller og forsikringer.

Vi ved, det er dyrt at købe en hest, og handleren har jo ikke fået hesten gratis, men har betalt en sum for den. Derefter skal man have stald og gerne ridehus, så man kan drive det året rundt. Hestene holder ikke op med at spise om vinteren. Smed og dyrlæge skal der også til, før man kan overdrage hesten til den nye ejer. Man ved aldrig, hvor længe man skal have hesten, før den finder et nyt hjem. Men der skal altid pruttes om prisen, når man køber hos en handler, for det er jo alt for dyrt for den hest (selvom den er billigere end alle de andre). Det værste for en handler (eller i det mindste for mig) var, når hesten kom tilbage. Jeg syntes, det var synd for hesten, at den skulle flytte frem og tilbage, og det var altid et tab for mig. Selv hvis man måske havde en anden at bytte med, var man nervøs for, at også den ville komme tilbage. Det er nemlig ikke altid handlerens skyld.

Opdrættere har også kæmpet i mange år for at få ordentligt betalt for deres afkom, så de i det mindste kan dække alle omkostningerne ved at have avl.

Tænk på det, når du ser ned på en handler! De gør som regel deres bedste, og de kan ikke vide alt om hestens sygdomshistorie, og de kan heller ikke hjælpe dig med at finde opdrætteren i udlandet, hvis hesten har ukendt afstamning osv.

Sørg for, at du selv er oplyst, før du begynder at lede efter en hest! Overvej, hvilken slags hest, størrelse, køn og uddannelsesniveau, før du begynder at kigge.

Vil du vide mere om, hvordan du skal tænke, når du skal købe hest? Så kan du blive medlem af Horse and Health, hvor der er en helt gratis kursus om, hvad man skal overveje og kigge efter.