Forfatter: Anne Axell

At komme hurtigt op på hesten igen: En kritisk diskussion

En almindelig frase inden for hesteverdenen lyder, at når man falder af en hest, bør man straks komme op igen for at overvinde frygten og ikke lade sig afskrække fra at ride. Denne tanke bygger på idéen om, at ved at genvinde kontrollen, overvinder man faren. Det er dog vigtigt at reflektere over denne tilgang og undersøge, om det er den mest fordelagtige tilgang for ryttere.

Med over 50 års erfaring inden for hesteområdet mener jeg, at det er afgørende ikke kun at komme op igen og fortsætte med at ride, men at undersøge nøje, hvorfor faldet skete. At forstå årsagerne til ulykken er nødvendigt for at forhindre gentagelse og skabe et sikrere miljø for både rytter og hest.

At give sig selv et øjeblik til eftertanke er lige så vigtig en del af helingsprocessen som at komme op på hesten igen. Det tillader refleksion over hændelsen og giver mulighed for læring og forbedring. Gennem refleksion kan vi lære at undgå lignende situationer i fremtiden og fremme et mere sikkert og givende forhold mellem rytter og hest.

At tage tid til selvrefleksion betyder ikke, at man lader frygten styre, men derimod tager et aktivt skridt mod forståelse og forbedring. Ved at analysere hændelsen kan vi udvikle vores viden og forhindre lignende situationer i fremtiden, hvilket øger sikkerheden og tilliden for både rytter og hest.

At komme op på hesten og fortsætte med at ride er en del af processen, men at forstå og lære af hændelsen er lige så vigtigt. At kende årsagerne til et fald er nødvendigt for at undgå gentagelse og forbedre den samlede ridningserfaring.

---

“At Forstå Hvornår Man Skal Stige Af Hesten Når den Bliver Skræmt”

Mange ryttere står over for dilemmaet om at blive siddende eller stige af, når deres hest bliver bange eller skræmt. Det er en situation, hvor der ofte gives modstridende råd, hvor nogle hævder, at det at forblive siddende viser lederskab, mens andre mener, at det at stige af kan være det klogere valg. Lad os dykke ned i dette og belyse et perspektiv, der prioriterer sikkerhed og trivsel for både rytter og hest.

For det første er det vigtigt at præcisere, at en hests reaktion på en skræmmende situation ikke er en kamp; det er en reaktion på frygt. Heste, ligesom mennesker, kan blive bange eller ængstelige, og deres forskrækkelse er en naturlig reaktion på opfattede trusler. Så når du står over for en situation med at hesten er modvillig, er det afgørende at forstå, at hesten ikke forsøger at udfordre rytterens autoritet, men er genuint bange.

Beslutningen om at forblive siddende eller stige af under en udfordring afhænger af forskellige faktorer. At forblive på hesten og samtidig effektivt berolige den kan vise stærkt lederskab og tillid, hvilket beroliger hesten. Men her er et alternativt perspektiv:

Hvis både hesten og rytteren føler sig overvældede af frygt og ikke er i stand til at håndtere situationen, mens de er siddende i sadlen, kan det være klogt at stige af. Ved at gøre det kan rytteren træde væk fra en potentielt farlig situation og tage kontrollen fra et sikrere sted.

Det er vigtigt at bemærke, at at stige af ikke handler om at give efter for hesten eller frygten. I stedet er det et strategisk træk for at sikre sikkerhed og genvinde fatning. Når man først er på jorden, kan rytteren fokusere på at berolige hesten, genfinde tillid og derefter genoptage kontrollen med en klarere tankegang.

At være en leder handler ikke om at blive siddende trods overvældende frygt. Sandt lederskab indebærer at træffe beslutninger, der prioriterer sikkerhed og trivsel for både hest og rytter.

I sidste ende er hver situation unik, og der er ikke én løsning, der passer til alle. Det vigtige er at anerkende ens evners begrænsninger i et anspændt øjeblik og træffe beslutninger, der prioriterer sikkerhed og et positivt resultat for både hest og rytter.

Husk, det handler ikke om, hvem der “vinder” eller “taber” i denne situation, men om at opbygge et tillidsfuldt og forstående forhold mellem rytteren og hesten.

Hvorfor Advarer Vores Hjerne Os om Ting, Vi Gerne Vil Gøre – Afdækning af Frygt for At Ride

I vores rejse som ryttere og trænere støder vi ofte på et mærkeligt fænomen – frygten for at ride. Det er en forbløffende paradoks: hvorfor ringer vores hjerne advarselsklokker, når vi er på vej til at deltage i en aktivitet, som vi elsker så dybt? I dette indlæg vil vi dykke ned i psykologien bag denne advarsel og udforske, hvordan man overvinder den.

1. Den Gamle Hjernes Rolle: Vores hjerner har udviklet sig til at prioritere vores sikkerhed og overlevelse. I gamle dage betød hurtige beslutninger forskellen mellem liv og død. Denne præmisseinstinkt, selvom den var uvurderlig i fortiden, kan nogle gange skabe unødig frygt i moderne situationer. At ride en hest, selvom det generelt er sikkert, kan udløse disse primitive advarselssignaler.
2. Frygt for Det Ukendte: At ride, især for ængstelige ryttere, indebærer ofte at træde ind i det ukendte. Nye heste, ukendte miljøer eller udfordrende manøvrer kan få vores hjerne til at være forsigtig. Det er vigtigt at anerkende denne frygt, forstå den og arbejde med den i stedet for imod den.
3. Visualiseringens Kraft: En effektiv teknik til at overvinde frygten for at ride er visualisering. Som træner er du velbevidst om vigtigheden af mental forberedelse. Opfordr dine elever til at visualisere sig selv med tillid og sikkerhed, når de rider. Dette lindrer ikke kun angst, men forbedrer også præstationen.
4. Gradvis Udsættelse: Gradvis udsættelse for situationer, der skaber frygt, er en anden nøglestrategi. Præcis som du opbygger forbindelse med en hest, er det vigtigt at opbygge tillid inden i os selv. Begynd med små, håndterbare udfordringer og øg gradvist sværhedsgraden. Denne tilgang hjælper med at omprogrammere hjernens advarselssystem.
5. Hypnoterapi og Selvudviklings Rolle: Din erfaring inden for hypnoterapi og selvudvikling kan være en værdifuld ressource for at tackle frygten for at ride. Disse teknikker kan hjælpe individer med at afdække de dybereliggende årsager til deres frygt og tilbyde effektive strategier til at overvinde den.
6. Fællesskabets Støtte: Undervurder ikke kraften i et støttende fællesskab af ryttere. Dine Facebook-grupper og medlemskabsgrupper som “Hest og Sundhed” og “Happy Horse Hub” tilbyder et sikkert sted for ryttere at dele deres frygt, søge rådgivning og modtage opmuntring. At opbygge et støttende fællesskab kan være et kraftfuldt middel mod frygten for at ride.

I verdenen af ​​equestrian-træning er forståelsen af hjernens advarselssignaler afgørende for at hjælpe ængstelige ryttere med at komme tilbage på deres heste. Ved at anerkende den gamle hjernes rolle, øve visualisering og gradvist udsætte os for situationer, der skaber frygt, kan vi overvinde frygten for at ride. Din erfaring og ekspertise, sammen med disse indsigter, kan gøre en betydelig forskel i mange rytteres liv.

At investere i viden om heste er en klog økonomisk strategi. Mange hestejere finder sig selv i situationer med problemer og udfordringer, der kan blive dyre at løse, hvis de ikke har tilstrækkelig viden. Ved at forstå din hest bedre og være rustet med den rette viden kan du ikke kun spare penge, men også sikre, at din hest forbliver sund og glad.

Det er vigtigt at forstå, at heste, ligesom alle andre levende væsener, kan opleve forskellige sundhedsproblemer. Ved at lære om hestens anatomi, ernæringsbehov og daglig pleje kan du forebygge mange almindelige problemer. Du kan også tidligt opdage tegn på sundhedsproblemer og handle, før de bliver alvorlige, hvilket sparer dig både tid og penge.

Desuden kan viden om hestens adfærd og kommunikation hjælpe dig med at opbygge et stærkt og tillidsfuldt forhold til din hest. Når du forstår, hvad din hest forsøger at fortælle dig, kan du løse adfærdsproblemer eller frygt på en måde, der er skånsom og effektiv.

Så invester i din hests trivsel og din økonomi ved at øge din viden om heste. Det er en gevinst både for dig og din firbenede ven.

“At heste er vejen til bedre mental sundhed er noget, vi altid har vidst.

Hvor beroligende er det ikke bare at være sammen med en hest, i stalden, i boksen eller på folden? De har en unik evne til at hjælpe os med at reducere stress og rydde vores sind.

I dag bruges heste endda som ‘terapeuter’, der kan guide vores tanker i den rigtige retning.

En person, der bruger heste i terapi, er Frannie. Lyt til denne podcast, hvor hun forklarer, hvordan det fungerer.”

Nu er vi næsten i december måned.
Kulden begynder at sætte ind og nogle steder bliver det mudret, glat og beskidt.
Det er svært at holde humøret oppe i disse mørke tider, så derfor blev julen opfundet.
Det er fantastisk at se alle juletræerne i haverne og lys i alle vinduer. Det giver os lidt hygge og forventning.
Mens vi havde gården i Sverige, har vi i mange år haft julemarked og luciatog. Det skaber også en forventning. Det er sjovt og man møder mange mennesker.
At arrangere et Lucia-tog kræver ikke meget, så alle kan arrangere det. Du skal bare have viljen og beslutte dig. Så skal man kontakte et par stykker, der vil være med og de fleste dukker op, om ikke andet for at se på.
Det handler om at gøre ting om vinteren, der bringer forventninger og glæde. Det behøver ikke at være perfekt men kan give anledning til at øve sig i nye ting, for eksempel at ride i mørke.
Alt skal trænes ind, og du kan få en masse glæde ud af det senere, for det er faktiskt nemmere at tage sig sammen og få det gjort, hvis du har et hyggeligt arrangement at se frem til. Du kan også øve dig i at ride med én hånd og træne hesten til at have et ridedækken på. Hvis du har et formål og et mål, bliver træning sjovt.
Jeg har også kørt Lucia med mine heste og så kan man have et par stykker med i vognen. Det er altid sjovt at have familien med og der kan også være lidt kurve med Luciaboller og varm chokolade.
At være sammen med andre heste og mennesker skaber fællesskab og det har vi alle brug for.

I dag tænkte jeg, at jeg ville gennemgå nogle fakta om læder.
Mange mennesker har spurgt mig, hvordan man ved, om det er kvalitet eller ej.
Det er ikke altid så nemt at gennemskue, hvis man ikke har arbejdet med det, og selv for en ekspert kan det nogle gange være svært at fastslå med det samme. Der er så mange syntetiske stoffer derude i dag og rigtigt godt lavet, så det kan endda være svært at sige, om det faktisk er ægte skind eller læder.
Hvorfor skal det så være ægte læder, hvis syntetisk er lige så flot og godt?
Ægte læder og læder er stadig meget mere holdbart end syntetisk og læder og læder “ånder” så det er meget mere behageligt at have på, uanset om det er trense sadel eller handsker. Har du fx en syntetisk sadel, skal du vide, at du kan blive meget varm i rumpen, hvis du rider meget. Syntet er syntet og efter min mening bør du ikke bruge det hverken til dig selv eller til din hest. Ja, men tænker du ikke på de stakkels dyr, der skal dø, bare fordi du vil have ægte skind og læder? Nej, dyrene bliver alligevel slagtet, fordi folk vil have noget at spise. Jeg synes personligt, at det er bedre at bruge skindene i stedet for at de går til spilde.
Hvordan kan du så afgøre, om det er kvalitet eller ej?
Et sikkert bud er at vælge engelsk eller svensk læder, der kan du aldrig gå helt galt i byen.
Hvad skyldes det?
Først og fremmest er dyrene opvokset i et hårdere klima, med meget regn og sne, og har derfor fra fødslen en mere holdbar solid hud til at beskytte sig selv. Tager man for eksempel et bøffelskind, som mange mener er et kvalitetstegn (annonceret), har det levet et liv i varmere klimaer og har derfor både tyndere hud og porøsitet for at kunne svede og lufte kroppen i varmen.
Køber du for eksempel en trense eller en sadel fra Indien, kan du være sikker på, at læderet er tørt, og det er simpelthen ikke muligt at smøre det så det bliver elastiskt. Det vil revne og gå i stykker på ingen tid. Det kan være svært at se forskel, når der findes så meget, man kan male på og få det til at se “rigtigt ud”, men er man vant til det, så mærker man det med det samme. Du burde mærke det. Hvis det er smidigt og blødt, er det næsten helt sikkert af god kvalitet.
Du kan også se og mærke det på prisen, for sammenlign en sadel fra Indien og fra England, og den engelske koster nok det dobbelte.
Det er bedre at købe godt brugt end nyt og billigt!
Meget kan også afhænge af garvningen, og det er de rigtig gode til i Sverige og England.
Så spørg i din butik, hvad der er oprindelsesland for varerne, så har du i hvert fald taget et skridt på vejen.

Kandar og sporer hvorfor det?
Læste for nylig, at FEI havde foreslået, at det skulle gøres valgfrit, om man vil have sporer og kandar i de højere klasser i dressur!
Jeg kunne kun klappe i mine små hænder og tænke, at det var det bedste, de nogensinde havde fundet på, men forslaget gik ikke igennem!
Citat fra Equestrian: Det Internationale Rideforbund, FEI, har i sit arbejde for hestens velfærd diskuteret at fjerne kravet om kandar og sporer i internationalt Grand Prix – der er forslag om, at det i stedet skal være valgfrit, om rytteren ønsker at benytte det. Den Internationale Dressurrytterklub og Den Internationale Dressurtrænerklub har i et åbent brev til FEI modsat sig forslaget – de ønsker at beholde kandar og sporer som obligatoriske.
Jeg har altid været imod sporer og kan ikke se hvorfor man skal have dem på og i stedet lave “dummies” fordi man ikke gerne vil ride med dem. Jeg kan også huske, da jeg red meget dressur og forberedte mig på at ride med kandar, da jeg nærmede mig de klasser, hvor det var obligatorisk. Min hest var vant til kandar, men jeg syntes, det var forfærdeligt, når jeg skulle trense ham. Den lille mund (havde en fuldblod på det tidspunkt) og så meget skrammel som det kunne få plads med derinde. Jeg var bange for at tage tøjlerne og red kun på bridongen. Hvorfor have så mange hjælpemidler, når det gik lige så godt med et normalt bid og uden sporer?
Jeg var dog glad for at se alle kommentarerne, i Ridsport, hvor alle var enige med mig på det punkt.
Det er så dejligt at se, at der er en opvågning i hesteverdenen, hvor man varetager hestens tarv og kan bevæge sig væk fra de gamle klassiske metoder. Vi ved bedre i dag, og internettet gør sit til, at man har bedre styr på, hvad der gavner hesten, og hvad der ikke gør. Vi har ændret hele vores hestedrift, staldudstyr, foder mv. Nu er tiden inde til at håndtere de torturmidler, der bruges mod hesten! Det gælder ikke kun dressurens verden, men også springning mm.
Hvad synes du?

Hvilke godbidder spiser hesten?
Da jeg var ung, så det lidt anderledes ud med godbidder til hestene.
I dag købes poser med hestegodbidder for dyre penge.
Min mor lagde altid det tørre brød væk, der var tilovers og var for tørt til, at vi kunne spise det. Så jeg fik en pose tørt brød til at tage med hestene, når jeg gik rundt for at besøge dem. Det var både franskbrød og rugbrød og nogle gange kunne det også være noget gammel kage. Hestene spiste det med velbehag og jeg oplevede aldrig at nogen kom til skade af det (men man kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed) Jeg kendte endda flere der havde en aftale med bageren om at hente det gamle brød og fodre deres heste med det.

Det er dog ikke muligt at vide, hvordan hestegodbidder opbevaret i en plasticpose, lavet af en masse affaldstoffer, påvirker hestens tarmsystem.

Da brødet slap op, blev der fyldt sukkerknalder, hvilket var meget værdsat af hestene. Man skulle dog ikke tage for mange, for så blev man skældt ud, af mor, da sukker var dyrt i de dage. Det gav jeg ofte til hestene gennem min ungdom, da hestegodbidder ikke var opfundet på det tidspunkt. Det var nemt at have i lommen, og jeg er en, der går ind for belønninger til hesten.

Der var selvfølgelig også rester af gulerødder og æbler og pærer, når tiden kom, hvor der var meget frugt hen af ​​efteråret.
Senere fik jeg at vide, at man absolut ikke må give hesten sukker, og man skal også være meget forsigtig med frugt til dem. Er det noget der er opfundet eller er der virkelig undersøgelser om dette? Jeg spekulerer faktisk på, om det er dem, der har opfundet hestegodbidder i plastikposer, der har fundet på det her for at sælge mere?

Man skal selvfølgelig ikke give dem mængder, men jeg har lidt tiltro til, at sukker ikke er farligt, hvis man får lidt af og til. Nu må man heller ikke give roefoder og mange af mine heste har spist roefoder gennem tiderne og har haft det helt fint med det.

Samme som os mennesker. Vi spiste sukker som børn, men fordi det var dyrt, fik vi ikke meget. I dag kan man købe slik for ingen penge og guderne ved hvad det indeholder
I dag bor jeg i Ungarn og her er der rigtig mange frugttræer, naturligt ude på græsmarkerne. Mine heste spiser kvæder, æbler, pærer, blommer, ferskner og abrikoser, der falder lidt ned hist og her, og de elsker det! Når de spiser fersknerne, spytter de faktisk kernen ud. Jeg lader dem spise det, jeg skynder mig ikke ind på folden og tager det upassende væk, jeg tror hesten har instinkter, der fortæller den, hvad den må og ikke må spise, så længe den har et valg.
Vi har også en masse valnødder, og de rører dem ikke.
Hvad giver du din hest i godbidder?

Hvad lærer du ikke på rideskolen?
Det er mange år siden, jeg startede min karriere som hestepige på en lille rideskole i Danmark. Det er faktisk 55 år siden. Mange af minderne er stadig stærke, og nogle gange føles det ikke, som om det var så længe siden.
Det var selvfølgelig helt anderledes dengang, men mange ting er stadig det samme. Hestene har det meget bedre i dag, da de normalt kommer ud dagligt. Hestene plejede at være i spiltov, og de skulle adlyde, ellers ville de få smæk.
En ting, vi ikke lærte, var, hvordan man skulle passe hesten. Da vi skulle have ridetime, var hesten sadlet og klar og det var en alt for stor risiko at lade os små gå ind i spiltovet til hesten. Ikke alle heste var venlige, ikke så mærkelige, så vi fik aldrig läre os noget med hestepleje. Når man blev lidt ældre, kunne man være så heldig at blive passer på en hest, men man vidste næsten ikke, hvordan man skulle gøre det.
Jeg fik min viden om heste andre steder. Mine forældre købte et sommerhus i Blekinge og med en hel lang sommer hvert år, uden noget at lave, strejfede jeg rundt og fandt alle hestene i området og fodrede dem med sukker og brød. De gamle mænd, der ejede hestene og havde dem på gården, syntes, det var sjovt med min interesse for heste, og jeg lærte meget. Der fik jeg indsigt i hvordan de skulle passes, hvad de spiste og hvordan man pljer deres hove og lignende.
Jeg ved ikke, hvordan det er på rideskoler i dag, men jeg har hørt flere, der har ment, at der er alt for lidt information om hestene ud over ridningen. Jeg har naturligvis bemærket, at der er stor forskel på, hvordan man påtager sig ansvaret for at lære børnene alt omkring dem.
Jeg havde engang en praktikant, som kom fra Kiruna, som var fantastisk dygtig og hårdtarbejdende. Hun fortalte, at der var lang kø til rideskolen og hvis man skulle have rideundervisning, skulle man arbejde i stalden, ellers måtte man simpelthen ikke ride der. Meget klogt! Så fandt man ud af om interessen var stor nok, for hestene, samtidig fik man lært alle de vigtige ting.
Hvad er dine erfaringer? Lærer du det du vil om ridning på rideskolen, eller kan de blive bedre til sådan noget?