Forfatter: Anne Axell

Nu er vi næsten i december måned.
Kulden begynder at sætte ind og nogle steder bliver det mudret, glat og beskidt.
Det er svært at holde humøret oppe i disse mørke tider, så derfor blev julen opfundet.
Det er fantastisk at se alle juletræerne i haverne og lys i alle vinduer. Det giver os lidt hygge og forventning.
Mens vi havde gården i Sverige, har vi i mange år haft julemarked og luciatog. Det skaber også en forventning. Det er sjovt og man møder mange mennesker.
At arrangere et Lucia-tog kræver ikke meget, så alle kan arrangere det. Du skal bare have viljen og beslutte dig. Så skal man kontakte et par stykker, der vil være med og de fleste dukker op, om ikke andet for at se på.
Det handler om at gøre ting om vinteren, der bringer forventninger og glæde. Det behøver ikke at være perfekt men kan give anledning til at øve sig i nye ting, for eksempel at ride i mørke.
Alt skal trænes ind, og du kan få en masse glæde ud af det senere, for det er faktiskt nemmere at tage sig sammen og få det gjort, hvis du har et hyggeligt arrangement at se frem til. Du kan også øve dig i at ride med én hånd og træne hesten til at have et ridedækken på. Hvis du har et formål og et mål, bliver træning sjovt.
Jeg har også kørt Lucia med mine heste og så kan man have et par stykker med i vognen. Det er altid sjovt at have familien med og der kan også være lidt kurve med Luciaboller og varm chokolade.
At være sammen med andre heste og mennesker skaber fællesskab og det har vi alle brug for.

I dag tænkte jeg, at jeg ville gennemgå nogle fakta om læder.
Mange mennesker har spurgt mig, hvordan man ved, om det er kvalitet eller ej.
Det er ikke altid så nemt at gennemskue, hvis man ikke har arbejdet med det, og selv for en ekspert kan det nogle gange være svært at fastslå med det samme. Der er så mange syntetiske stoffer derude i dag og rigtigt godt lavet, så det kan endda være svært at sige, om det faktisk er ægte skind eller læder.
Hvorfor skal det så være ægte læder, hvis syntetisk er lige så flot og godt?
Ægte læder og læder er stadig meget mere holdbart end syntetisk og læder og læder “ånder” så det er meget mere behageligt at have på, uanset om det er trense sadel eller handsker. Har du fx en syntetisk sadel, skal du vide, at du kan blive meget varm i rumpen, hvis du rider meget. Syntet er syntet og efter min mening bør du ikke bruge det hverken til dig selv eller til din hest. Ja, men tænker du ikke på de stakkels dyr, der skal dø, bare fordi du vil have ægte skind og læder? Nej, dyrene bliver alligevel slagtet, fordi folk vil have noget at spise. Jeg synes personligt, at det er bedre at bruge skindene i stedet for at de går til spilde.
Hvordan kan du så afgøre, om det er kvalitet eller ej?
Et sikkert bud er at vælge engelsk eller svensk læder, der kan du aldrig gå helt galt i byen.
Hvad skyldes det?
Først og fremmest er dyrene opvokset i et hårdere klima, med meget regn og sne, og har derfor fra fødslen en mere holdbar solid hud til at beskytte sig selv. Tager man for eksempel et bøffelskind, som mange mener er et kvalitetstegn (annonceret), har det levet et liv i varmere klimaer og har derfor både tyndere hud og porøsitet for at kunne svede og lufte kroppen i varmen.
Køber du for eksempel en trense eller en sadel fra Indien, kan du være sikker på, at læderet er tørt, og det er simpelthen ikke muligt at smøre det så det bliver elastiskt. Det vil revne og gå i stykker på ingen tid. Det kan være svært at se forskel, når der findes så meget, man kan male på og få det til at se “rigtigt ud”, men er man vant til det, så mærker man det med det samme. Du burde mærke det. Hvis det er smidigt og blødt, er det næsten helt sikkert af god kvalitet.
Du kan også se og mærke det på prisen, for sammenlign en sadel fra Indien og fra England, og den engelske koster nok det dobbelte.
Det er bedre at købe godt brugt end nyt og billigt!
Meget kan også afhænge af garvningen, og det er de rigtig gode til i Sverige og England.
Så spørg i din butik, hvad der er oprindelsesland for varerne, så har du i hvert fald taget et skridt på vejen.

Kandar og sporer hvorfor det?
Læste for nylig, at FEI havde foreslået, at det skulle gøres valgfrit, om man vil have sporer og kandar i de højere klasser i dressur!
Jeg kunne kun klappe i mine små hænder og tænke, at det var det bedste, de nogensinde havde fundet på, men forslaget gik ikke igennem!
Citat fra Equestrian: Det Internationale Rideforbund, FEI, har i sit arbejde for hestens velfærd diskuteret at fjerne kravet om kandar og sporer i internationalt Grand Prix – der er forslag om, at det i stedet skal være valgfrit, om rytteren ønsker at benytte det. Den Internationale Dressurrytterklub og Den Internationale Dressurtrænerklub har i et åbent brev til FEI modsat sig forslaget – de ønsker at beholde kandar og sporer som obligatoriske.
Jeg har altid været imod sporer og kan ikke se hvorfor man skal have dem på og i stedet lave “dummies” fordi man ikke gerne vil ride med dem. Jeg kan også huske, da jeg red meget dressur og forberedte mig på at ride med kandar, da jeg nærmede mig de klasser, hvor det var obligatorisk. Min hest var vant til kandar, men jeg syntes, det var forfærdeligt, når jeg skulle trense ham. Den lille mund (havde en fuldblod på det tidspunkt) og så meget skrammel som det kunne få plads med derinde. Jeg var bange for at tage tøjlerne og red kun på bridongen. Hvorfor have så mange hjælpemidler, når det gik lige så godt med et normalt bid og uden sporer?
Jeg var dog glad for at se alle kommentarerne, i Ridsport, hvor alle var enige med mig på det punkt.
Det er så dejligt at se, at der er en opvågning i hesteverdenen, hvor man varetager hestens tarv og kan bevæge sig væk fra de gamle klassiske metoder. Vi ved bedre i dag, og internettet gør sit til, at man har bedre styr på, hvad der gavner hesten, og hvad der ikke gør. Vi har ændret hele vores hestedrift, staldudstyr, foder mv. Nu er tiden inde til at håndtere de torturmidler, der bruges mod hesten! Det gælder ikke kun dressurens verden, men også springning mm.
Hvad synes du?

Hvilke godbidder spiser hesten?
Da jeg var ung, så det lidt anderledes ud med godbidder til hestene.
I dag købes poser med hestegodbidder for dyre penge.
Min mor lagde altid det tørre brød væk, der var tilovers og var for tørt til, at vi kunne spise det. Så jeg fik en pose tørt brød til at tage med hestene, når jeg gik rundt for at besøge dem. Det var både franskbrød og rugbrød og nogle gange kunne det også være noget gammel kage. Hestene spiste det med velbehag og jeg oplevede aldrig at nogen kom til skade af det (men man kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed) Jeg kendte endda flere der havde en aftale med bageren om at hente det gamle brød og fodre deres heste med det.

Det er dog ikke muligt at vide, hvordan hestegodbidder opbevaret i en plasticpose, lavet af en masse affaldstoffer, påvirker hestens tarmsystem.

Da brødet slap op, blev der fyldt sukkerknalder, hvilket var meget værdsat af hestene. Man skulle dog ikke tage for mange, for så blev man skældt ud, af mor, da sukker var dyrt i de dage. Det gav jeg ofte til hestene gennem min ungdom, da hestegodbidder ikke var opfundet på det tidspunkt. Det var nemt at have i lommen, og jeg er en, der går ind for belønninger til hesten.

Der var selvfølgelig også rester af gulerødder og æbler og pærer, når tiden kom, hvor der var meget frugt hen af ​​efteråret.
Senere fik jeg at vide, at man absolut ikke må give hesten sukker, og man skal også være meget forsigtig med frugt til dem. Er det noget der er opfundet eller er der virkelig undersøgelser om dette? Jeg spekulerer faktisk på, om det er dem, der har opfundet hestegodbidder i plastikposer, der har fundet på det her for at sælge mere?

Man skal selvfølgelig ikke give dem mængder, men jeg har lidt tiltro til, at sukker ikke er farligt, hvis man får lidt af og til. Nu må man heller ikke give roefoder og mange af mine heste har spist roefoder gennem tiderne og har haft det helt fint med det.

Samme som os mennesker. Vi spiste sukker som børn, men fordi det var dyrt, fik vi ikke meget. I dag kan man købe slik for ingen penge og guderne ved hvad det indeholder
I dag bor jeg i Ungarn og her er der rigtig mange frugttræer, naturligt ude på græsmarkerne. Mine heste spiser kvæder, æbler, pærer, blommer, ferskner og abrikoser, der falder lidt ned hist og her, og de elsker det! Når de spiser fersknerne, spytter de faktisk kernen ud. Jeg lader dem spise det, jeg skynder mig ikke ind på folden og tager det upassende væk, jeg tror hesten har instinkter, der fortæller den, hvad den må og ikke må spise, så længe den har et valg.
Vi har også en masse valnødder, og de rører dem ikke.
Hvad giver du din hest i godbidder?

Hvad lærer du ikke på rideskolen?
Det er mange år siden, jeg startede min karriere som hestepige på en lille rideskole i Danmark. Det er faktisk 55 år siden. Mange af minderne er stadig stærke, og nogle gange føles det ikke, som om det var så længe siden.
Det var selvfølgelig helt anderledes dengang, men mange ting er stadig det samme. Hestene har det meget bedre i dag, da de normalt kommer ud dagligt. Hestene plejede at være i spiltov, og de skulle adlyde, ellers ville de få smæk.
En ting, vi ikke lærte, var, hvordan man skulle passe hesten. Da vi skulle have ridetime, var hesten sadlet og klar og det var en alt for stor risiko at lade os små gå ind i spiltovet til hesten. Ikke alle heste var venlige, ikke så mærkelige, så vi fik aldrig läre os noget med hestepleje. Når man blev lidt ældre, kunne man være så heldig at blive passer på en hest, men man vidste næsten ikke, hvordan man skulle gøre det.
Jeg fik min viden om heste andre steder. Mine forældre købte et sommerhus i Blekinge og med en hel lang sommer hvert år, uden noget at lave, strejfede jeg rundt og fandt alle hestene i området og fodrede dem med sukker og brød. De gamle mænd, der ejede hestene og havde dem på gården, syntes, det var sjovt med min interesse for heste, og jeg lærte meget. Der fik jeg indsigt i hvordan de skulle passes, hvad de spiste og hvordan man pljer deres hove og lignende.
Jeg ved ikke, hvordan det er på rideskoler i dag, men jeg har hørt flere, der har ment, at der er alt for lidt information om hestene ud over ridningen. Jeg har naturligvis bemærket, at der er stor forskel på, hvordan man påtager sig ansvaret for at lære børnene alt omkring dem.
Jeg havde engang en praktikant, som kom fra Kiruna, som var fantastisk dygtig og hårdtarbejdende. Hun fortalte, at der var lang kø til rideskolen og hvis man skulle have rideundervisning, skulle man arbejde i stalden, ellers måtte man simpelthen ikke ride der. Meget klogt! Så fandt man ud af om interessen var stor nok, for hestene, samtidig fik man lært alle de vigtige ting.
Hvad er dine erfaringer? Lærer du det du vil om ridning på rideskolen, eller kan de blive bedre til sådan noget?

Hvorfor kan jeg ikke bare ride en tur i skoven?
Et meget almindeligt spørgsmål, som jeg ofte får, og jeg kan godt forstå, at det føles mærkeligt, hvis vi tænker menneske-tænk!

Vi kan godt lide at slappe af, se på fuglene og bladene i skoven og det virker beroligende på os. Hesten tænker det modsatte: Hjælp, skal jeg være her alene, hvor er mine venner, her er løver og sabeltandede tigre!!!
Så længe du er i gården, og der er andre heste omkring, og du er på det sted, som hesten er vant til, er det ikke så svært for ham at slappe af og koncentrere sig om at ride. Hesten er et fluktdyr, og disse instinkter er mere eller mindre til stede hos alle heste.
Temperament spiller også en rolle, ligesom hos os. Nogle er rolige og andre mere nervøse. Så har det også at gøre med status i flokken. Rider man på en “spejder”, der normalt har til opgave at informere flokken om, at der er noget farligt derude, kan det være en “spændende” oplevelse at ride alene med en sådan.
Hvordan kan jeg klare at komme ud på tur i skoven uden at være bange for at hesten kommer hjem alene?
Man kan aldrig være helt sikker. Ridning er sjovt, men også forbundet med risici. Man kan dog arbejde hen imod et godt samarbejde med hesten, så risikoen mindskes og I kan hygge jer sammen. Det kræver meget arbejde, især hvis du har en hest med mange nerver, og som ikke har gennemgået den rigtige træning sammen med rytteren. Det kræver fællesskab, træning fra jorden, ledelse mv
Har du en hest, der ikke synes, det er sjovt at blive redet alene i skoven, er det bedste at have en anden hest med, som er rolig og vant til det, men hvis du er en rytter, der kun vil ride i skoven kan jeg anbefale at købe en hest der er lavet til dette. Den rigtige race, temperament osv.
Har du en hest, du har haft længe og ikke vil af med, men som er lidt “svær” at ride ud, kan du forvente, at der skal meget arbejde til, før alting falder på plads og i kan få en rolig tur .
Står du i en situation som denne og gerne vil have hjælp, tilbyder jeg et gratis opkald, hvor vi kan finde ud af, hvad du skal gøre for at kunne nyde din hest bedst muligt.
Bestil samtale på annexell.com/appointment

Kør en “Sikkerhedsbriefing” på hesten, inden du begynder at ride!
Inden du starter et fly, gennemgår du alle sikkerhedstestene, for at gøre det så godt og behageligt som muligt. Det er naturligvis for, at du ikke forulykker, eller at der opstår mekaniske fejl under flyvningen.
Det er ikke anderledes når man rider, således bør man altid tjekke hesten og udstyret inden man stiger op på hesten. Nogle gør det pr automatisk, mens andre “glemmer” det.
Det er selvfølgelig vigtigt at gøre det og endnu vigtigere, hvis du er lidt bange for at komme op på hesten.
At tjekke udstyret betyder at tjekke om tøjlen sidder rigtigt, om biddet sidder rigtigt i munden, om hesten opfører sig på nogen måde anderledes end normalt. Måske er den mere tilbageholdende med at tage biddet end normalt, løfter hovedet eller gaber flere gange, når du har trenset den. Undgår den sadlen, rykker huden, når du sadler, synker den i ryggen eller pisker med halen?
Måske plejer den at gøre sådan noget, men så skal man som rytter også vide, hvad der er normalt for hesten, og hvad der ikke er normalt. Man skal mærke efter om hesten virker irriteret eller usædvanlig sløv. Hvis du er opmærksom og tjekker alle disse ting, hvis du strigler i længere tid og bruger lidt mere tid med din hest inden ridning, kan du undgå mange misforståelser. Hvis du har travlt og bare smider sadlen og hopper op, kan hesten reagere med det samme, hvis der er noget galt, og det kan ende i en katastrofe.
Som ryttere skal vi være opmærksomme på hesten 100% da det er den vi skal samarbejde med og alt efter status får du bedre forudsætninger for en god tur. Forestil dig at gå flere kilometer med en sten i skoen. Ikke specielt behageligt, og hesten skal have lov til at protestere, hvis der er noget galt.

Prøv dig frem, hvis du er usikker på, hvor det er bedst for hesten at have biddet osv. og tjek og mærk hvordan den reagerer. Den kan ikke tale, men den kan vise, om den er glad eller ej.
Når vi er stressede og ikke har tid til at lære hesten at kende, er det ofte der der bliver misforståelser.

Fokus på hesten er nødvendigt, og bliv ikke overrasket, hvis du glemmer disse ting, at hesten måske fortæller dig det på en måde, der måske ikke er så populær!

Hvorfor kan det være svært at løfte hestens ben?
Inden man tænker på at ride på en hest, kan det være godt at lære den at kende og opbygge tillid.
Os, der har haft heste i mange år, ved godt, at det er vigtigt, at hesten har lært at løfte fødderne, men hvor mange ved egentlig hvorfor?
Det er ikke kun for at gøre det nemmere for beslagsmeden at arbejde på hovene, men det er faktisk også en tillidssag.
Hesten er som bekendt et fluktdyr, og at tage og løfte en fod afskærer hesten fra at løbe væk, hvis tingene bliver for farlige. At hesten er i spændt når man skal løfte fødderne er ikke noget godt koncept, da man kan regne med at foden bliver sat ned igen, om vi vil det eller ej. Som mennesker kan vi glemme at måle kræfter med hesten. Selv en lille shetlandsponny har vi ikke noget at sige til om, hvis den ikke er villig til at samarbejde. Derfor skal vi lære hesten, at vi ikke er farlige, og at vi ikke vil spise den.
Det kan i nogle tilfælde være lettere sagt end gjort, men det betaler sig i længden at gøre det med samarbejde og tryghed, og bruge tid sammen med vores dyr. Som så mange andre ting skal du tage det skridt for skridt og ikke forhaste dig.
Start med, at hesten vænner sig til, at du rører ved dens ben, og du er omkring den. Riv ikke hovene op i hovskægget eller bank på benet. Det nemmeste er at trykke lidt på kastanjen eller lige over koden og rose hesten meget, hvis bare den kun gør en antydning til at løfte benet.
Vi vil også, at hesten fremover løfter selvstændigt og vi ønsker også, at den kan holde sine hove af sig selv, så du ikke skal stå med en hest på 600 kg i hånden, når du skal rense hovene. Nogle heste er følsomme på benene og det er ikke så mærkeligt, for ofte kan hestene bide hinanden i benene i leg eller når der skal kæmpes om pladsen i flokken. Du har sikkert set hingsteplagene bide hinandens forben for at bringe rivalen ned på knæ.
Det er altså ikke helt naturligt for hesten at løfte benene, når man beder den om det. Det kræver lang og tålmodig træning og masser af ros. Begynd altid at stryge med hånden højt oppe på benene, også på en rutineret hest. Hestene bruger også benene, når de vifter fluer væk, så hvis man kilder hestens ben, uden at den er opmærksom på, hvad det er, kan den nemt komme til at sparke dig.
Træn din hest i lang tid, før beslagsmeden kommer. Det er ikke hans pligt at undervise hesten, og vi skal passe på vores beslagsmede, der gør et hårdt stykke arbejde for os, så vi kan ride på vores heste!

Vil du ændre dit liv?
Vi har rigtig mange drømme i vores liv!
Måske vil du ride bedre på hesten, måske vil du ud og konkurrere! Måske drømmer du om en gård til dine heste eller bliver rig, så du ikke skal bekymre dig om, at alt bliver dyrere.
Det er godt at drømme! Det kan gøre os i godt humør og give os nye ideer til at gøre det, vi gerne vil.

Hvis du har en drøm, som du virkelig gerne vil gå i opfyldelse, skal du komme med en plan, så den bliver til virkelighed. Det er sådan, at hvis du gør, hvad du altid har gjort, så vil livet ikke ændre sig for dig.

Hvorfor er det så svært at tage initiativ og komme videre?

Alle mennesker drømmer om noget, men meget få forsøger at opnå det. Det er nemmere at finde på undskyldninger for, hvorfor man ikke har gjort noget ved det. Desværre er meget få undskyldninger acceptable. Hvis du vil noget hårdt nok, er der veje at gå.
Jeg har set ordblinde skrive bøger, jeg har set folk uden arme male billeder med deres mund, alt går.

Vi har meget svært ved at komme ud af vores “komfortzone” og ændre vores daglige vaner. Brug lidt tid på at skrive dine drømme ned og finde ud af, hvordan du når dertil. Nogle gange skal der ikke meget til for at vende tingene til det bedre. Nogle gange har vi drømme hele livet, som vi ikke gør noget ved. Hvor vidunderligt ville det være at opnå noget, som du har ønsket dig i meget lang tid?
Hvis det er en drøm du har med hesten, så kan jeg måske hjælpe dig med at gentænke og strukturere, så du kommer på rette vej.

Har du f.eks. længe drømt om at kunne læsse din hest og bare køre en tur, eller er du lidt bange for at springe de der forhindringer, som ellers var så sjove at springe før i tiden, så kan jeg helt sikkert give dig støtte og råd i den rigtige retning.
Lad ikke en masse år gå før du gør noget ved det, du ved aldrig hvor længe du har muligheden:)

Bestil en gratis samtale på anneaxell.com/appointment

Hvad vil dine staldkammerater sige, hvis du undviger at ride på din hest?
At være bange for sin hest er ikke noget, man viser frem i en stald!

Hvis du er bange for din hest, hvorfor har du så hest, er spørgsmålet. Jeg behøver ikke ride siger du, jeg kan godt lide at arbejde min hest fra marken, men inderst inde sidder en lille skikkelse og fortæller dig, at det ikke er helt sandt.

Jeg har ikke tænkt mig at drage alle over en kam, men dem, jeg har hjulpet med deres selvtillid, har bagefter sagt, at de har savnet meget at ride.

Jeg har bemærket det på mange mennesker, at det ikke er lovligt at være bange, når det kommer til ridning. Jeg havde en annonce ude i en engelsk gruppe, og en mand kom med meget nedsættende kommentarer om, at man også kunne få hjælp til det hele i dag, og man skal ikke beskæftige sig med heste, hvis man er bange.

For det meste svarer jeg ikke på sådanne ting, for det er umuligt at forklare. Jeg kan kun tage mig selv som eksempel!

Hele mit liv har handlet om heste. Jeg har været sadelmager, opdrætter, hingsteholder og hestehandler. Hvordan kan det være, at jeg lige pludselig midt i det hele mærkede en klump i maven samtidig med, at jeg mest af alt ville ønske, at det ikke var sådan. Heste var hele min identitet. Hvem var jeg uden heste? Jeg kunne ikke komme over at være bange for at sidde op, og det tog mig år at komme tilbage til virkelig at nyde at ride igen.

For dem, der ikke har prøvet det, ved ikke, hvad de taler om.

Min mission er at hjælpe så mange som muligt tilbage på hesten og også hvis man er blevet skræmt af sin hest, på en eller anden måde, for det sker også.

Så spred gerne denne tekst, så dem, der har brug for hjælp, kan få den og være med i vores gruppe, hvor vi hjælper og støtter hinanden:

https://www.facebook.com/groups/2518323518497766