Mit ekstra job!
Da jeg boede i Mörrum, havde jeg min egen gård. Den var godt nok udstykket, men jeg kunne leje lidt jord ved siden af, så jeg havde både en fold og græsning til mine heste. Jeg var rigtig glad for at bo der, og mit store hus havde masser af plads til mit sadelmageri.
Men at bo alene betød også, at jeg havde brug for en stabil indkomst for at kunne betale alle regninger. Selvom jeg havde kunder i mit sadelmageri, var det ikke altid nok. Timelønnen for en sadelmager var lav, og nogle gange var der kun små reparationer, der skulle laves. Desuden var jeg ikke særlig god til at tage ordentligt betalt. Derfor havde jeg ofte ekstra jobs ved siden af, så jeg kunne have råd til mine heste.
I mange år havde jeg ingen bil – det var simpelthen for dyrt. Jeg lejede nogle staldpladser ud og fik af og til et lift af mine opstaldere, når jeg skulle ind til byen for at handle. På den måde lærte jeg mange mennesker at kende, og mange var hjælpsomme på hver deres måde.
En dag kom jeg i kontakt med en mælkeproducent, der boede et par kilometer væk. Han spurgte, om jeg kunne tænke mig at tjene lidt ekstra ved at arbejde som afløser hos ham. Det sagde jeg selvfølgelig ja til! Men hvordan skulle jeg komme derhen? Jeg havde hverken bil eller cykel… men jeg havde en hest!
Jeg spurgte landmanden, om han havde en ledig boks, hvor jeg kunne stille min hest, mens jeg arbejdede. Det havde han, og han syntes, det var en fantastisk idé! Han havde selv en nordsvensk hest, men sagde, at det ikke var noget problem – hans hest kunne bare komme ud, mens jeg var der.
Så sådan blev det! Jeg begyndte at arbejde for Aldo og red derhen på min hingst Mackay hver dag. Det var den perfekte løsning – Mackay fik motion og kondition, jeg fik et arbejde, og Aldo fik den hjælp, han havde brug for. Derudover var Aldo en sand dyreven, og han kunne ikke lide tanken om, at Mackay skulle stå uden foder. Så han sørgede altid for at give ham ensilage, hvilket betød, at jeg også sparede på hestefoderet!
Det var virkelig en win-win-situation, selvom det ikke altid var sjovt at ride afsted i mørket, når der var -20 grader. Men det fungerede! Mackay fik ensilage, hvilket ikke var særlig almindeligt for heste dengang. Men Aldos ensilage var af allerhøjeste kvalitet, tørret i silo, og Mackay trivedes rigtig godt på det. Aldo havde endda vundet priser for sine malkekøer og den høje kvalitet af sin mælk, så han var meget omhyggelig med, hvad dyrene fik at spise.
Det var et rigtig godt job, og jeg blev der i lang tid.
Mackay og mig på billedet.
