Hvorfor importerede heste i Sverige?
Jeg har hørt fra svenske opdrættere, at det er svært at sælge svenske heste, fordi de er dyrere at producere, og mange købere ikke er villige til at betale den højere pris, det koster at opdrætte svenske heste.
Jeg har fulgt denne udvikling i mange år og har en teori om det. Min teori passer måske ikke på alle, men som tidligere opdrætter og handler har jeg diskuteret dette emne med mange mennesker.
Da jeg voksede op, var det anset for prestigefyldt at eje en svensk varmblod, og det er det faktisk stadig, men på en anden måde.
For det første er en SWB-hest dyrere, fordi omkostningerne til foder, sko, arbejdskraft og meget andet er højere i Sverige. Naturligvis bliver slutproduktet derfor også dyrere. Mange mennesker er faktisk villige til at betale mere for en svensk hest, fordi de ved, hvor den er opdrættet, hvad den har spist, og hvordan den er blevet passet. MEN, den store forskel er, at du tidligere kunne få en god allroundhest, som de fleste hobbymennesker ønskede – en hest, der kunne lidt af hvert og fungerede godt som hobbyhest.
Med tiden er hestene blevet forædlet og avlet til specifikke nicher med større bevægelser og højere potentiale. Disse heste er fantastiske, hvis man satser helhjertet på konkurrence og har tid til at uddanne dem. Men i dag vil mere end 80 % af rytterne have en hobbyhest, som ikke bliver svær at håndtere, hvis den har holdt fri en dag. Hvis SWB-hestene i dag var mere som den gamle type, tror jeg ikke, det ville være et problem at sælge dem.
Opdrætterne vil gerne have så god en pris som muligt for deres afkom, og fordi det er dyrt at opdrætte heste i Sverige, vælger de ofte hingste, der er populære i konkurrencesporten. Men den gennemsnitlige rytter ønsker ikke en hest, der er så overbevægelig, at den er svær at sidde i traven, eller en med meget følsomme nerver, og slet ikke en, der er over 175 cm høj. Derfor begynder folk at kigge uden for Sverige.
SWB-heste er også ofte svære at bruge på rideskoler (ikke alle, men mange). Derfor importerede jeg mange heste fra Ungarn, som jeg så solgte til rideskoler. De ungarske racer er mere alsidige uden ekstreme bevægelser. Disse heste blev meget populære på rideskolerne, og mange private købere blev også lettede, når de prøvede sådan en hest. På det seneste er der også kommet flere PRE og andalusiske heste til Sverige, som har en bedre størrelse (lidt mindre) og er behagelige at sidde på.
Jeg tror, at flere ville købe svenske heste, hvis de var mere som de gamle svenske varmblod. Jeg har selv avlet palominoer – stort set gammeldags varmblod – og har aldrig haft problemer med at sælge dem (næsten 40 års erfaring).
Der opdrættes færre heste i Sverige, end der er behov for, så derfor bliver import nødvendigt for at opfylde efterspørgslen. Jeg tror, svenske opdrættere burde overveje at fokusere ikke kun på “stjernen,” der skal bringe stor indkomst, men på at opnå stabilt salg af alle deres afkom ved at prioritere temperament og en jævnere avl. Hele ridesporten er i gang med at tænke nyt – hvorfor ikke også inden for avlen?
Hvad tænker du?
