KAN EN HEST ÆNDRE PERSONLIGHED, NÅR DEN SKIFTER STED?
På det seneste har jeg set og hørt mange diskussioner om, hvor lang tid det kan tage for en hest at føle sig hjemme på et nyt sted, og hvor lang tid det skal tage, før man kan bruge hesten osv. Vi er alle enige om, at alle heste ikke er ens, og selvom en hest er sød på et nyt sted, betyder det ikke, at den føler sig hjemme. Jeg har diskuteret med mange, og ifølge mig skal man nok regne med cirka et år, før man kan være sikker på, at hesten føler sig tryg med sin nye ejer og sit nye sted. Jeg ved, at heste flytter meget mere end det, og at mange måske ikke er enige med mig.
Jeg har dog en lille sjov historie om at tro, man har styr på og kender sin hest. For mange år siden blev jeg ejer af en nordsvensk hingst, som jeg havde fra føl og gjorde alt med. Da han blev 2, ville jeg vise ham for at se, om han var værd at beholde som hingst, for det var jo mit ønske. Jeg havde trænet med ham, siden han var lille, og jeg havde gået og løbet med ham i kilometer for at lære ham at gå rigtigt. Jeg lærte ham at stille sig op, stå stille, flytte et ben ad gangen, og jeg vidste, hvad jeg gjorde. Jeg havde vist mange heste til premieringen og fået priser for det, så det var vigtigt for mig, at min egen viste sig fra sin bedste side. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ikke kunne have trænet mere og var sikker på, at visningen ville gå godt.
Da vi kom til visningspladsen og læssede ham af, var det, som om en djævel fløj i ham. Han blev helt vild! Skreg og slog med forbenene, stejlede og kastede sig fra side til side. Vi kunne knap holde ham. Jeg tænkte, jeg går lidt med ham, så han falder til ro og ser sig omkring. Han faldt ikke til ro… Til sidst måtte vi binde ham mellem to træer, og der stod han og skreg og larmede og var helt vild. Der var et godt stykke tid, til han skulle vises, og jeg tænkte, at han må jo falde til ro og blive lidt træt. Han var ikke spor trættere eller mindre vild, da jeg skulle vise ham. Han gik på bagbenene det meste af tiden, og jeg havde virkelig travlt med at forsøge at få ham til at gøre bare lidt af det, jeg havde lært ham. Det værste var, da dommeren skulle udtale sig om Kosack. Han fik meget gode karakterer på eksteriøret, men… så sagde han, at han kunne forestille sig, at ejeren måske havde trænet lidt bedre med ham hjemmefra!! Jeg var grædefærdig og helt slut.
Bagefter tog jeg ham med på mit arbejde. Jeg arbejdede på High Chaparral på det tidspunkt, så han lærte at være blandt heste, folk, damplokomotiver og meget andet, så han var from som et lam, da vi tog derfra.
Året efter viste jeg ham til kåring. Han adlød mit mindste vink, og han blev godkendt.
Mange faktorer spiller ind i en hests adfærd, og vi kan aldrig vide, hvornår de viser en anden side af den, vi er vant til. Jeg har flere historier om heste, der bliver anderledes, når de kommer til et nyt sted, og jeg har fået klager fra folk, der mente, at det ikke var den hest, de købte. Giv det god tid, og lær at kende hesten, før du begynder at eksperimentere med den 🙂
Billedet er fra kåringen da jeg fik Kosack godkendt. Det var ikke så anmindeligt dengang att en kvinde ejede en hingst!
