En lille sjov rød hest
Nu har jeg fortalt dig om nogle af mine store oplevelser, og der er så mange flere, men i dag tænkte jeg at skrive en lille hverdagsfortælling, som måske flere har oplevet eller noget lignende. Det er jo hverdagen, der skal være sjov, og det er det, vi har hestene til, nemlig at opleve ting.
Jeg var for nylig flyttet hjemmefra, og dette var mit første sted, som jeg lejede og arbejdede som sadelmager. Det var ikke ligefrem et sted, man ville vælge som selvstændig. Det lå ude i skoven 9 km fra den nærmeste by, som kun var en lille landsby. Jeg havde ikke råd til meget, så stedet havde kun et udendørs toilet, og jeg måtte hente vand fra brønden. Der var heller ingen kloak, så det var et stort arbejde, når man for eksempel skulle vaske hår om vinteren.
Jeg havde en lille stald, hvor vi byggede 3 bokse. Jeg havde et par folde, men ikke meget græs, da det var stenede folde med træer. Det eneste positive var, at jeg havde milvis med skovstier at ride på uden at skulle møde trafik, når jeg red 🙂
Da det var langt til folk, havde jeg ikke mange kunder, men jeg kørte en runde til rideskolen et par kilometer derfra en gang om ugen og hentede, hvad der skulle repareres, både fra rideskolen og private, så på den måde fik jeg lidt arbejde.
Min gode ven, der var på sygedagpenge, ville gerne hjælpe mig med at tjene lidt ekstra penge, så han havde en ven, der var opdrætter og havde lidt svært ved at sælge sine heste. Han havde 2 røde hingste på 4 og 5 år, som de ikke havde gjort noget ved. De havde god stamtavle og var flotte, så det ville nok ikke være svært at komme af med dem med lidt træning.
Vi blev enige om en pris, som jeg skulle betale, når jeg solgte dem for ham, så de kom hjem til mig. Jeg havde også min hingst Mackay på det tidspunkt, men han var knap 3, så detvar godt at få nogen at ride på. At træne og ride dem til var jo en opgave i sig selv, da jeg ikke havde en ridebane, og kunne næsten ikke ride i folden på grund af alle stenene og træerne, men på en eller anden måde fungerede det. Selvfølgelig blev de kastreret, så det var lettere at sælge dem. 4-åringen var en “no brainer”, han var nem at ride, men 5-åringen var god til at bukke. Jeg gætter på, at han havde let gjordtvang, men sådanne ting blev ikke regnet med dengang, det var bare at sidde fast, indtil han holdt op 🙂 Jeg var ret god til at blive siddende, så han fik mig aldrig af, og blev roligere efter et stykke tid. Jeg var altid forberedt, og som sagt blev det bedre med tiden. Den unge blev solgt ret hurtigt, men jeg havde 5-åringen lidt længere tid.
Mit største problem, da jeg skulle sælge ham, var, at alle ville købe min egen hingst, da han var utroligt smuk, men han var ikke til salg. Det gik dog meget godt med at ride 5 åringen med tiden, og jeg havde mange dejlige skovture på ham. Jeg begyndte at slappe af og kunne ride med løse tøjler og nyde det. Men… en skønne dag, da jeg stolede for meget på ham, red jeg med løse tøjler, så begyndte han sin “bukkeserie” ud af det blå og lykkedes endelig at få mig af. Jeg vil aldrig glemme blikket i hans øjne, da han vendte sig og kiggede på mig, hvor jeg sad i græsset, som om han ville sige: der, fik jeg dig! Jeg kunne ikke lade være med at grine, og han lod mig venligt komme op igen, og han bukkede aldrig med mig igen. Han blev solgt på et tidspunkt, og jeg fik aldrig nogen klager, så han opførte sig sikkert som han skulle:) Det var ikke så nemt at bo der i skoven helt alene, men man lærte hestene at kende på en helt anden måde, når man kun havde dem og naturen. Jeg boede der i 1,5 år, og jeg lærte at sætte pris på rindende vand og et toilet, som jeg fik, da jeg flyttede. Alle burde bo sådan et stykke tid, så de kan sætte pris på tingene.
